:: Booking TEL:: 54 95 91 90 ::Mail:: info@hotel-harmonien.dk

Historien

Et ælder billede af Harmonien
Et ælder billede af Harmonien

Harmoniens oprindelse fra start kort beskrevet

Hotel Harmonien stammer fra 1867 og blev i 1880 overtaget af Håndværker- og Industriforening. Hotellet blev hurtigt rammen om mange festlige begivenheder i Nakskov.

I Nybrogade 2 indrettedes i 1854 Gjæstgivergaarden Harmonien, som senere skiftede navn til Hotel Harmonien.
Hotellet blev hurtigt populært, specielt fordi Håndværker- og Industriforeningen brugte det i mange sammenhænge. I 1880 købte foreningen hotellet og moderniserede det omkring 1900. Hotellet blev straks hjemsted for den bedrestillede del af borgerskabet. Konservativ Ungdom og Venstres Ungdom stod hver for sig som arrangør af "Lørdagsballer", og mange unge meldt sig ind i begge foreninger, for på den måde at få adgang til de ellers lukkede arrangementer.

Mange fine fester fandt sted på Harmonien. Ikke mindst de afdansningsballer, som legendariske frk. Marie Andresen stod for. Det var en selvfølge, at Harmoniens festsal dannede rammen om denne årlige begivenhed. Der var rift om de bedste pladser, når frk. Andresens arrangementer blev afholdt. Senere på dagen var der efterfølgende smørrebrødskalas, som var et tilløbsstykke. Til disse arrangementer måtte hotellets personale vise stor autoritet og myndighed. Denne autoritet havde bl.a. inspektør Nielsson (også kaldet Løven). Under hans kommando blev sol og vind, så vidt muligt, ligeligt fordelt.

Hotellets bar, hvor dansegulvet var af kobber, havde et velassoteret udvalg ud over det sædvanlige. Der var ikke mange byer på Nakskovs størrelse, der kunne prale af så "fornem" og hyggelig en bar. Og dansen gik lystigt på kobbergulvet. Baren blev lukket i 1960'erne og værtshuset Guldhornet åbnede i lokalet.

Mange dygtige ejere og bestyrere havde gennem tiderne fået Harmonien placeret imellem landets bedste hoteller. Efterhånden som krisen kradsede i byen, blev hotellet flere gange lukket for så senere at åbne igen. I 2000 blev hotellet atter solgt og ved den lejlighed blev det totalrenoveret. Hotellet er i dag et trestjernet hotel.

Kilde @Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Harmonien som den er i dag 2017

Hotel-Harmonien har som mange andre haft en historisk baggrund. I 2016 overtog John & Dorthe Juul Hotel-Harmonien og der er sket mange forandringer siden de har overtaget.

De har gjort meget ud af renovering af stedet og hele hotel & restaurantdelen er blevet moderniseret og fået et tidssvarende udsende.

Harmonien som den er i dag

Vi garantere altid god behandling & service

Hos Hotel Harmonien er kunden altid i fokus, og vi ser frem til og få besøg af dig/jer


Fortag en reservation

Ring for booking +45 54 95 91 90

Anden Kontakt  +45 50 40 63 08